Have 35

Vurdering:
158.749,00 kr.
Salgspris:
125.000,00 kr.
Kontakt:
53 38 29 92

Efter 8 sæsoner er det nu blevet tid til, at vores kolonihave skal videre til nye havehandsker.

Kolonihaven indeholder et lækkert renoveret hus på 33kvm. (Renoveret i 2015-2016)
Huset er indrettet med køkken og stue i ét, med loft til kip, samt et stort vinduesparti med udsigt til haven.
Køkkenet indeholder kogeplade og køleskab, samt der er indlagt vand (koldt og varmt).
Der er lys (fra batteri) i både køkken og stue.

Fra køkkenet kan du gå ind i soveværelset, hvor der er plads til en stor dobbeltseng. Gulvene går igennem, og er et mørkt gulv der ligner skibsparket.

Hvis vi går tilbage til stuen er der gennem vinduespartiet udgang til den overdækkede terrasse, som giver tiltrængt skygge på de solrige dage, men er placeret sådan at man om aftenen kan nyde aftensolen mens man griller.

Udenfor findes en lækker ugeneret udendørs bruser med varmt vand, samt et udekøkken, der er perfekt når der skal renses kartofler fra højbedene.
Der er desuden et skur med plads til haveredskaber, plæneklipper mm.

Haven er gennem årene blevet ændret fra en oversvømmet græsplæne, til et veldrænet Mekka af frugttræer, buske , højbede og blomster.
Foruden den overdækkede terrasse, får du en sol-terrasse i bunden af haven, som en sti gennem haven leder op til.

Sidst men ikke mindst finder du drivhus med plads til både vindruer, figner og selvfølgelig agurker og tomater.

Huset er vurderet til 158.749kr eksl. Løsøre.
Vi forventer at sælge huset med det meste inventar, der er dog nogle ting med affektionsværdi som vi beholder.

Kontakt Michelle på telefon 53382992.